Nyd hjemmelavet koldskål uanset hvor du bor.

Nu handler det ikke om InuaCare eller hudpleje. Jeg vil bare gerne dele en opskrift med dig.

 

Jeg har drømt enormt meget om smagen af den danske sommer.

Og for mig er den danske sommer helt klart hjemmelavet koldskål med knasende kammerjunkere og danske nyplukkede jordbær.

Hææj! Tilbage til virkeligheden. Jeg bor i Qaqortoq.

Og min første tanke var… Koldskål er lavet af tykmælk! Tykmælk fås ikke heroppe. Kammerjunkere! Jeg er glutenallergiker. Jordbær minimum 55 kr for en lille bakke, som nok ikke er fra danmark og ses MEGET sjældent i butikkerne. MISSION IMPOSSIBLE!

Tålmodighed. Vent til vi rejser på ferie.

 

Heldigvis har jeg fundet en løsning.

Jeg har leget inde i køkkenet og fandt frem til en super lækker koldskål lavet af skyr, glutenfrie hjemmelavede kammerjunkere, til sidst toppes godt med sortebær. Sortebær vokser vildt i naturen heroppe.

Opskriften vil jeg meget gerne dele med dig. Så vi alle kan nyde koldskål uanset hvor vi bor.

Lækker koldskål lavet af skyr:

500 g skyr

1 Økologisk citron (Saft + skal)

5 tsk vaniljepulver

5 tsk sukker

1 dl cashewmælk (kan undlades – eller brug andet mælk)

 

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser sammen i en skål.

Smag til med citron, vaniljepulver eller sukker.

Er konsistensen for tyk kan du tilsætte mere cashewmælk eller vand i.

Stil koldskålen på køl.

Glutenfrie Kammerjunkere:

125 g mandelmel (mandler du selv har afskallet og blendet)

4 spsk agavesirup

30 g kokosolie

2 tsk citronsaft

0,5 tsk glutenfri bagepulver

0,5 tsk stødt kardemomme

1 tsk vaniljepulver

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 g. Rør alle ingredienser sammen. Ælt dejen godt med hænderne. tilsæt evt mere tørt eller vådt. Dejen skal være godt sammenhængende.

Tril små kugler og form dem som kammerjunkere på et bagepapir smurt i kokosolie.

Bag kammerjunkerne i 10-15 min til de er gyldenbrune. Lad dem køle helt af, så de er sprøde og knasende.

Server koldskålen med kammerjunkere og lækre sortebær 😉 Mamaq.

Velbekomme og god pinse

Kommentarer til “Nyd hjemmelavet koldskål uanset hvor du bor.


  1. Anne Mette

    Wow, det lyder mega lækkert ❤️ Mange tak for opskriften… jeg må jo så bruge jordbær 🍓🍓🍓🍓🍓🍓

    Svar

    1. Pipaluk Silassen

      Friske danske jordbær. Du er heldig 😉

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *